Filosofiske studier

Tilbage

Bind 24 Festskrift for Carl Henrik Koch
Net publikationsdato 12-01-09

Abstract:

Nærværende bind 24 af Filosofiske Studier er dediceret til docent, dr. phil. C.H. Koch på hans 70 års fødselsdag den 15. november 2008. De mange bidragydere kommer fra mange forskellige egne af det danske akademiske landskab og afspejler på bedste vis C.H. Kochs brede kontaktflader inden for denne verden – Københavns Universitet, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Folkeuniversitet, og mange andre. Disse kontakter er udviklet igennem en lang og fremragende karriere, der har rummet både store faglige og store administrative opgaver. Bidragene udviser også en betydelig faglig spredning, fra formel logik til dansk guldalderlitteratur, og fra oldtidens filosofi over renæssancetænkningen til moderne moralfilosofi. Redaktørerne har ikke søgt at udstikke retningslinjer for bidragenes emner, men har bedt forfatterne om at skrive om det som de selv var optaget af. Det siger noget om C.H. Kochs egen faglige spændvidde, at der til trods herfor næppe er noget af de behandlede emner, som han ikke i sin egen omfattende forfattervirksomhed har berørt, om så blot i en lærd – og muligvis anekdotisk – fodnote.

Under alle omstændigheder håber vi at C.H. Koch får fornøjelse af at læse bidragene i dette Festskrift, som udtrykker taknemlighed fra det filosofiske institut ved Københavns Universitet – under dets mange skiftende navne igennem tiderne - for den indsats, som han har ydet for instituttet, og fra alle os, som har haft glæden ved at være hans kolleger igennem årene.

Finn Collin og Jan Riis Flor -

Korrigeret i forhold til den trykte udgave.

PDF

Bibliografiske data:
Reference:   Carl Henrik Koch, Finn Collin, Jan Riis Flor, Bind 24 Festskrift for Carl Henrik Koch, Filosofiske Studier, Bind 24, Festskrift for Carl Henrik Koch, 27-11-2008, Side 1-331
Link til artiklen:http://www.filosofiskestudier.dk/default.asp?articleid=281





Carl Henrik Koch
Docent, dr. phil. Interesseområder: Den europæiske filosofis historie fra renæssancen til ca. 1800. Videnskabshistorie, herunder også de humanistiske videnskabers historie, i samme periode. Specielt dansk filosofis historie fra 1537 til ca. 1950.
Andre artikler af samme forfatter

Finn Collin
Ph.d. og dr.phil. i filosofi, professor i filosofi ved Københavns Universitet. Interesseområder: videnskabsfilosofi, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.
Andre artikler af samme forfatter

Jan Riis Flor
Lektor i filosofi ved afdeling for filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Andre artikler af samme forfatter