"The invisible hand" er et billede, som Adam Asmith bruger til at beskrive det forhold, at samfundets velstand kan opstå som et uintenderet resultat ad menneskers individuelle handlinger. Metaforen er mest kendt fra Smiths politisk-økonomiske værj "Wealth of Nations", hvor der argumenteres for, at når individer handler indbyrdes uden tvang og motiveret af egennytte er der tale om en plussums-transaktion, hvor begge parter vinder ved udveklsingen, og hvor hver enkelt handlende bidrager utilsigtet til samfundets velstand. Men "the invisible hand" benyttes også i Smiths tidligere arbejder, dels i "History og Astronomy", dels i "Theory of Moral Sentiments".

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Som enhver anden disciplin har argumentationsteorien hvad man kunne kalde sine 'grundlagsproblemer'; og en given opfattelse af hvad en argumentationsteori kan og bør yde, kan ganske naturligt ses som en følge af, hvorledes den besvarer disse. Som eksempler på sådanne grundlagsproblemer kunne man nævne følgende tre: (I) Hvis logikken, som der ofte antages, leverer visse 'formelle' refler eller skemaer for logisk gyldig henholdsvis ugyldig slutten, i hvilken frad og på hvilken måde er disse refle da applikable i det konkrete? (II) Hvad er genstandene for argumentatorisk evaluering, - hvad er det for et materiale, vore logiske regler eller skemaer skal anvendes på? (III) Hvilket gyldighedsideal er passende for argumentationsteorien,- hvor strenge bør kravene til argumentatorisk gyldighed være? Det er dette tredie grundlagsproblem - om argumentationsteoriens gyldighedsidea - jeg i denne artikel skal pusle lidt med.

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Dieser Artikel ist als eine vergleichende Analyse von Kierkegaards Werk Der Begriff Angst und F.W.J. Schellings Über das Wesen der menschlichen Freiheit (ÜWMF) gedacht. Um das tema abzugrenzen, wird das Hauptgewicht auf die Auffassung von Freiheit und Angst, die in ihren Werken zum Ausdruck kommt, gelegt werden. Das Ziel ist es, hierdurch Kierkegaards und Schellings christliche Auffassung von der menschlichen Existenz zu veranschaulichen. Es wird in dieser Verbindung gezeigt werden, welche Auffassung von Freiheit sie zu vermeiden wünschen, gleichzeitig damit, dass sie eine spezifisch christlich-ontologische Auffassung der menschlichen Existenz bewahren. In Verbindung mit dem Versuch, die besondere christlich-anthropologische tese abzuleiten, die im Werk Der Begriff Angst und ÜWMF zu finden ist, werden durch eine Analyse der Definitionen, die über Angst und Freiheit in diesen Werken gegeben werden, besonders vier Fragen im Mittelpunkt stehen: • Was ist Freiheit lt. Kierkegaard und Schelling? • Wie verhält sich die Freiheit zur Angst? • Welche Rolle spielt die Angst im Leben des Individuums? • Ist die Angst unvermeidlich, oder kann sie überwunden werden? Ich will versuchen, Gewicht darauf zu legen, die Unterschiede und bemerkenswert vielen Ähnlichkeiten zu finden, die zwischen den beiden Werken bestehen, und zuletzt die Frage beantworten, inwiefern es sich überhaupt um dieselbe christlich-orientierte anthropologische tese handelt.

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

I der følgende præsenteres en generel teori om afvejning af værdier. Teorien vil præcisere de betingelser, en etisk teori må opfylde, for at brugen af metaforen ' afvejning' er berettiget. Dernæst skitseres, hvad det nærmere bestemt indebærer, at disse betingelser er opfyldt. Endelig ses der på, hvad der omvendt gælder i de tilfælde, hvor betingelserne for metaforens legitimitet ikke er opfyldte.

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Jeg har været med til at bedømme og indstille Flemming Steen Nielsen: Alfred Sidgwicks argumentationsteori til forsvar for den filosofiske doktorgrad. Jeg har gjort det med glæde, fordi der er tale om en særdeles gedigen afhandling, der på fornem vis dokumenterer forfatterens videnskabelige evner.

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Hvad er de nødvendig eog tilstrækkelige betingelser for, at et argument forudsætter det, som skal bevises? Og hvad er problemet ved, at et argument forudsætter det, som skal bevises? Artiklen 'hovedtese' er, at et kriterium, der relaterer petitio principii til argumentets adressats evidens for argumentets præmisser og konklusionen er at foretrække fremfor en rent formelt kriterium. Robert Hoffmans og John A. Barkers kriterier af den sidste slags vil blive fremstillet og kritiseret i afsnit 2 og 3. David A. Sanfords kriterium af den første slags vil blive fremstillet, forsvaret og uddybet i artiklens sidste to afsnit.

For Aristotels er nous en intuitiv, anskuende, receptiv, ikke-diskursiv fornuft, hvis indsigt går logisk forud for den spontante, diskursive fornuft. Aristoteles' lære om nous er ikke afgrænset til ét bestemt skrift, endisge ét bestemt sagsområde (én bestemt aristotelisk videnskab), men er én af de fælles ledetråde, der binder førstefilosofi (metafysik), etik, sjælelære (psykologi/epistemologi) og analytik (epistemologi/videnskabsteori) sammen. Inden for disse forskellige emneområder fremstilles læren om nous dog i forskellig belysning og med forskellig accenturering. Sigtet med nærværende artikel er mere specifikt at fremstille den form af nous-doktrinen, som ligger til grund forskriftet "Metafysikken".

Jeg stiller mig den opgave at fortolke den kendte passage hos Anti-Climacus, som går umiddelbart forud for den oven for citerede definition af selvet: Et saadant Forhold, der forholder sig til sig selv, et Selv, maa enten have sat sig selv, eller være sat ved Andet (11, p.129) Selvom det på denne måde er klart, at antropologien i Sygdommen til Døden er baseret på kristne, dogmatiske forudsætninger, står vi ikke desto mindre tilbage med to afgørende spørgsmål: For det første: Hvad mener Anti-Climacus med, at selvet enten må ”have sat sig selv” eller ”være sat ved et Andet”? I hvilken forstand kunne menne-sket siges at ”have sat sig selv”? For det andet: Hvilke konsekvenser får det for Anti-Climacus’ teologi, at han – i hvert fald tilsyneladende – kan operere med muligheden af, at selvet kan have ”sat sig selv”?

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

I det følgende vil jeg forsøge at beskrive og diskutere en mellemposition mellem liberalisme og kommunitarisme, idet jeg både vil opstille en ideal menneskeopfattelse og en hertil knyttet politisk filosofi. Positionen er først og fremmest af liberalt tilsnit, men jeg vil forsøge at tage hensyn til de bestanddele af kommunitarismen, jeg finder særligt frugtbare, ved at stille to krav til den samlede teori. For det første må den ikke på forhånd udelukke eller i realiteten vanskeliggøre, at det enkelte menneske indgår i “frugtbare” og identitetsformidlende fællesskaber. Og for det andet må teorien sandsynliggøre, at den også på det politiske niveau kunne implementeres uden at dette ville underminere det enkelte individs villighed til at yde noget tilbage til fællesskabet i kraft af en “passende” moralsk defineret interesse for andre borgeres livsmuligheder. Indfries begge disse krav, er der efter min mening tale om en realiserbar og afbalanceret position, hvor ingen af de bæredygtige kommunitaristiske indsigter holdes uden for betragtning.

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Filosoffer undlader ofte mere eller mindre bevidst at tage stilling til spørgsmål om filosofiens metoder. Det er fx et udbredt synspunkt at kravet om at redegøre for den anvendte metode ikke for alvor kan finde anvendelse på filosofisk forskning. Filosofi er jo den ultimative metodelære: den tager de grundlæggende erkendekriterier og forståelsesbetingelser op til kritisk vurdering. Som filosof kan man ikke blot bekende sig til strukturalisme, kildekritik, kvalitative interviews eller spektralanalyse og derefter anvende metoden på en udvalgt problemstilling – det ville være stik mod filosofiens ånd. Denne reaktion er forståelig og til dels berettiget. Men kun til dels: for det første røber den en forsimplet og lettere arrogant opfattelse af hvad metodeovervejelser inden for andre videnskaber – herunder humaniora – egentlig består i. Og hvad der er mere vigtigt: selv om det er rigtigt at filosoffen ikke i samme grad som andre forskere kan gribe tilbage til etablerede metoder, giver dette hende ingen grund til at melde hus forbi. Det gør snarere metodespørgsmålet endnu mere presserende. Filosoffen er til-syneladende konfronteret med et klassisk erkendelsesteoretisk syndrom, traditionelt kaldet kriterieproblemet og i nyere tid også kendt som epistemisk cirkularitet:1 for at kunne foretage en kritisk undersøgelse af kilder, kriterier og metoder må man allerede råde over pålidelige kilder, kriterier eller metoder. Dette er et ægte problem, ikke en sovepude.

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)