I de senere år har vidensparadokset - eller Fitchs paradoks - påkaldt sig en del opmærksomhed. Dette skyldes især, at visse har set dette paradoks som et simpelt og endegyldigt argument imod dummettiansk anti-realisme-cum-idealisme, evt. imod filosofisk idealisme i det hele taget - herunder særligt f.eks. konstruktivisme, hvad angår matematikken. I det følgende præciseres paradokset. Dernæst argumenteres der for, at paradokset ikke udgør en alvorlig indvending, imod kohærensen af dummettiansk anti-realisme. Nærmere eftertanke afslører, at paradokset faktisk truer realisme i måske højere grad, end det truer anti-realismen. Det påpeges dog, at det tilsyneladende bedste anti-realistiske svar på den af paradokset stillede udfordring før det vanskeligt for anti-realisten at redegøre for begrebet om sandhed. Dermed trues den af Dummet postulerede sammenhæng mellem semantik og ontologi; thi denne sammenhæng hviler på, at både realist og anti-realist kan give god mening til 'sandhed' - at deres uenighed netop vedrører sandhedsbegrebets nøjere indhold. Endelig overvejes i et vist omfang forslags til alternative, angiveligt anti-realistisk tilfredstillende, strategier til den i nærværende arbejde fremlagte.