I det følgende vil jeg gøre rede for et synspunkt, som jeg tidligere har fremsat i en række artikler og bøger, herunder bogen Filosofisk Codex (Gyldendal 1999) og Erkendelsesteori. Problemer, Argumenter, Løsninger (Syddansk Universitetsforlag 2003). Jeg har i min undervisning og ved forskellige seminarer på de danske universiteter fremsat synspunktet, ofte med en vis gennemslagskraft over for de studerende, men uden større held over for mine universitetsansatte kolleger. De sidstnævnte fremsætter ofte indvendinger, som forekommer mig meget naive. Af samme grund vil jeg i det følgende referere disse indvendinger, men uden at sætte navne på dem, der har fremsat dem. Jeg ønsker ikke at lægge op til en personlig polemik. Her vil jeg blot gøre mit synspunkt så tydeligt som vel muligt

Jeg har været med til at bedømme og indstille Flemming Steen Nielsen: Alfred Sidgwicks argumentationsteori til forsvar for den filosofiske doktorgrad. Jeg har gjort det med glæde, fordi der er tale om en særdeles gedigen afhandling, der på fornem vis dokumenterer forfatterens videnskabelige evner.