Nærværende bind 24 af Filosofiske Studier er dediceret til docent, dr. phil. C.H. Koch på hans 70 års fødselsdag den 15. november 2008. De mange bidragydere kommer fra mange forskellige egne af det danske akademiske landskab og afspejler på bedste vis C.H. Kochs brede kontaktflader inden for denne verden – Københavns Universitet, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Folkeuniversitet, og mange andre. Disse kontakter er udviklet igennem en lang og fremragende karriere, der har rummet både store faglige og store administrative opgaver. Bidragene udviser også en betydelig faglig spredning, fra formel logik til dansk guldalderlitteratur, og fra oldtidens filosofi over renæssancetænkningen til moderne moralfilosofi. Redaktørerne har ikke søgt at udstikke retningslinjer for bidragenes emner, men har bedt forfatterne om at skrive om det som de selv var optaget af. Det siger noget om C.H. Kochs egen faglige spændvidde, at der til trods herfor næppe er noget af de behandlede emner, som han ikke i sin egen omfattende forfattervirksomhed har berørt, om så blot i en lærd – og muligvis anekdotisk – fodnote. Under alle omstændigheder håber vi at C.H. Koch får fornøjelse af at læse bidragene i dette Festskrift, som udtrykker taknemlighed fra det filosofiske institut ved Københavns Universitet – under dets mange skiftende navne igennem tiderne - for den indsats, som han har ydet for instituttet, og fra alle os, som har haft glæden ved at være hans kolleger igennem årene. Finn Collin og Jan Riis Flor - Korrigeret i forhold til den trykte udgave.

Ved en filosofisk metode kunne forstås et sæt regler, greb, færdigheder som udelukkende anvendes i filosofi eller som al filosofi betjener sig af. Et slagord fra Carnap i 1930’erne »Filosofi er logisk analyse (af videnskabens sprog)« kunne forstås i den retning. Det er mit indtryk, at der ikke er nogen kraftig tendens til at hævde noget lignende om nogen metode, og da jeg fornemmer, at ingen oplægsholder vil hævde, at der er metoder, der er unikke eller generelle for filosofi, vil jeg ikke gøre mere ud af det. Blot bemærke, at i den henseende er kontrasten til videnskaberne måske heller ikke overvældende. Det er ikke så klart, om der i den antydede forstand er skabninger som Den Videnskabelige Metode eller Den Naturvidenskabelige Metode. De flydende, foranderlige og gradvise overgange eller kontraster mellem filosofiske og fagvidenskabelige overvejelser er nok så meget kendetegnet ved, at der er større terminologisk stabilitet og konsensus inden for fagvidenskaberne end i typiske filosofiske diskussioner.

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

I hvert fald nogle tanker har tilfredsstillelsesbetingelser. Tilfredsstillelsesbetingelsen for mit ønske om at få et par ski i morgen, at jeg får et par ski i morgen. Tilfredsstillelsesbetingelsen for min formodning om, at katten sover op sofaen er, ar katten sover på sofaen. For tanker, der har tilfredsstillelsesbetingelser - og jeg vil holde mig til sådanne -, er der udbredt enighed om, at en specifikation af deres indhold i hvert fald indbefatter (men måske ikke udtømt med) en specifikation af deres tilfredsstillelsesbetingelse. Der er mange kontroverser om sammenhængene mellem typeindeling af tanker, indhold og tilfredsstillelsesbetingelser. En, der har været megen blæst om i de senere år, er kontroversen mellem eksternalisme og internalisme - en kontrovers, der kan foreligge i mange udgaver.

I diskussionerne om forholdet mellem eksternalisme vedrørende mentalt indhold (indholds eksternalisme) og a priori viden har der hidtil fortrinsvis været fokuseret på to spørgsmål. Det ene drejer sig om, hvorvidt eksternalisme indebærer, at aktører har a priori viden om forhold, som nogle finder, det er stærkt kontraintuitivt at antage a priori viden om. Eksempelvis ræsonneres der versusindholds eksternalisme på denne måde: Det gælder for i hvert fald nogle tanker, at en kompetent tænker (Oskar) a priori kan vide om vedkommende tænker tanken eller ej. Under passende omstændigheder kan en sådan tanke være, at vand er vådt. Altså er der tilfælde, hvor Oskar a priori ved, at han tænker, at vand er vådt. Hvis indholds eksternalisme er sand, og Oskar antager dette, så kan Oskar a priori ræsonnere sig frem til, at det gælder med nødvendighed, at hvis Oskar tænker, at vand er vådt, så har Oskar direkte eller indirekte været i kontakt med vand. Heraf følger, at der er tilfælde, hvor Oskar a priori ved, at han har været i kontakt med vand. Men det er stærkt kontraintuitivt. Det andet drejer sig om, hvorvidt eksternalisme er forenelig med en form for a priori viden om en selv, som anses for nødvendig for rationalitet og ansvar. Eksempelvis ræsonneres der på denne måde mod indholds eksternalisme: Hvis jeg er ansvarlig for at have kommet vand i koppen, så må jeg a priori vide, at jeg hartil hensigt at komme vand i koppen. Men hvis indholds eksternalisme er sand, så ved jeg ikke a priori, at dette er min hensigt. I en tidligere artikel har jeg beskæftiget mig med disse spørgsmål. I denne artikel vil jeg mere bredt søge at afklare, hvorvidt der er en interessant form for a priori viden, der er forenelig med eksternalisme. Min konklusion er, at der er en form for a priori viden, der er forenelig med eksternalisme.