Nærværende bind 24 af Filosofiske Studier er dediceret til docent, dr. phil. C.H. Koch på hans 70 års fødselsdag den 15. november 2008. De mange bidragydere kommer fra mange forskellige egne af det danske akademiske landskab og afspejler på bedste vis C.H. Kochs brede kontaktflader inden for denne verden – Københavns Universitet, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Folkeuniversitet, og mange andre. Disse kontakter er udviklet igennem en lang og fremragende karriere, der har rummet både store faglige og store administrative opgaver. Bidragene udviser også en betydelig faglig spredning, fra formel logik til dansk guldalderlitteratur, og fra oldtidens filosofi over renæssancetænkningen til moderne moralfilosofi. Redaktørerne har ikke søgt at udstikke retningslinjer for bidragenes emner, men har bedt forfatterne om at skrive om det som de selv var optaget af. Det siger noget om C.H. Kochs egen faglige spændvidde, at der til trods herfor næppe er noget af de behandlede emner, som han ikke i sin egen omfattende forfattervirksomhed har berørt, om så blot i en lærd – og muligvis anekdotisk – fodnote. Under alle omstændigheder håber vi at C.H. Koch får fornøjelse af at læse bidragene i dette Festskrift, som udtrykker taknemlighed fra det filosofiske institut ved Københavns Universitet – under dets mange skiftende navne igennem tiderne - for den indsats, som han har ydet for instituttet, og fra alle os, som har haft glæden ved at være hans kolleger igennem årene. Finn Collin og Jan Riis Flor - Korrigeret i forhold til den trykte udgave.

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Artiklen eksisterer ikke i elektronisk format. Der henvises i stedet til bibliotek.dk (www.bibliotek.dk)

Nedenstående opposition er kun på enkelte, uvæsentlige punkter ændret i forhold til den mindtlige fremførelse. Således er betegnelsen 'præses' erstattet af navn, enkelte afsnit især af systematisk art og en række direkte spørgsmål udeladt, et par andre afsnit især af systematisk art, som af tidsmæssige grunde blev udeladt ved den mundtlige forelæggelse, er medtaget her. Sidehenvisningerne i teksten er til Flemming Steen Nielsen tekst undtagen de steder, hvor det fremgår, at der referes til andre værker.

Skønt det komiske er en væsentlig kategori i Kierkegaards pseudonyme forfatterskab - det er tilstrækkeligt at henvise til den udførlige behandling i "Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift" af det komiske og dets forhold til 'stadierne' - skal det ikke omtales her. Derimod skal teateranalysens indledning, som omhandler en anden kategori, nemlig kategorien "Anledning", gøres til genstand for behandling. Anledningens kategori må analyseres og defineres ved hjælp af modale begreber som nødvendighed, mulighed og tilfældighed. Ligesom årsagskategorien hører den til blandt relationskategorierne. I sig selv er en anledning et intet, den er, som det sige: "kun Noget i forhold til det, den foranlediger, og i Forhold til dette er den egentlig Intet.".

28 år gammel var Frederik Christian Sibbern i 1813 blevet udnævnt til professor i filosofi ved Universitet, hvor han afløste Niels Treschow, der var gået til de ny norske universitet i Christiania. Af uddannelse var han jurist - han hande valgt det juridiske studium i det forfængelige hån at blive en ny Griffenfeldt - men havde i sin studietid under beskæftigelse med retslæren og ved studiet af Kants filosofi fattet interesse for filosofiske spørgsmål. Allerede i 1805 besvarede han et filosofisk prisspørgsmål om sanddruppligten og blev belønnet med en guldmedalje. Nok havde han i november 1802 på Ehlers gymnasium overværet den første af Steffens' berømte forelæsninger, men var gået derfra med den opfattelse, at det foredragne var galskab. Senere havde han under sin europæiske dannelsesrejse 1811-1813 knyttet venskabsbånd med Steffens, og var som filosofisk lærer og skribent igennem de næste to menneskealdre den udogmatiske fortaler for en filosofisk opfattelse, der var præget af den romantiske naturfilosofis tre store navne: Schelling Baader og Steffens.